Maskinmesteren er den, der står nede i maskinrummet på et skib og sikrer, at alle motorer og al anden teknik om bord fungerer. Bliver du uddannet som maskinmester, er det dog ikke givet, at du skal sejle. Du kan også vælge at arbejde på en boreplatform eller på land i for eksempel den maritime industri.
Læs mere og få svar på dine spørgsmål:
HVAD BLIVER JEG?
En maskinmesteruddannelse i Det Blå Danmark giver dig utrolig mange muligheder. Hvis du ønsker det, kan du få et ledelsesmæssigt ansvar knyttet til dit job og blive en vigtig beslutningstager inden for områder som drift af tekniske anlæg, energi, sikkerhed, miljø og personaleledelse.
Job til søs
Vælger du at sejle, skal du som maskinmester drive eller reparere maskinerne og installationerne om bord. Du vil gå under betegnelsen skibsofficer og enten have titlen maskinchef eller maskinofficer afhængig af din erfaring.
Job i land
Hvis du vælger at arbejde på landjorden, vil du i nogle job møde især tekniske udfordringer, mens det andre steder er salg og internationalt købmandskab, der er i centrum. Miljø, kvalitet og sikkerhed spiller en stor rolle.
Mød nogle af dine kommende kolleger på maskinmester.dk - klik på interviews.
HVILKEN PERSONLIGHED KRÆVES?
Som maskinmester favner du bredt – fra elektronik og motorlære til økonomi og erhvervsjura. Og i dit daglige arbejde vil du ofte skulle stå for både udvikling og sikkerhed.
Uanset om du vælger en stilling til søs eller i land, skal du derfor have en høj grad af forandringsparathed og ambitioner om løbende personlig udvikling. En stor del af maskinmestrene havner i projektlederjob.
HVORDAN ER UDDANNELSEN SKRUET SAMMEN?
Opbygning
Maskinmesteruddannelsen er en professionsbacheloruddannelse på normalt 4½ år, og du vil møde mange forskellige undervisningsformer, bl.a. værkstedsundervisning, laboratorieøvelser, klasseundervisning, projektarbejde, kurser i søredning og røgdykning samt træning ved hjælp af simulatorer.
Sidst i uddannelsen kommer du i praktik i en virksomhed, og du slutter af med et større bachelorprojekt, som er den eksamen, der gør dig til ”professionsbachelor som maskinmester”.
Fag
Elteknik, Motorlære, Klimateknik, Materiale- og styrketeknik, Hydraulik og pneumatik samt Informationsteknologi er blot nogle af de mange spændende fag, du støder på i maskinmesteruddannelsen.
Skoler
Uddannelsen foregår på 5 skoler og tilbydes over hele landet:
Erhvervspraktik
Læs mere her.
HVAD GØR JEG NU?
Hvis du har fået lyst til at gå i gang med maskinmesteruddannelsen, skal du først have gennemført:
- En gymnasial uddannelse (stx, htx, hf eller hhx).
- En erhvervsuddannelse suppleret med bestemte fag.
- Adgangskurset til ingeniøruddannelserne.
Ansøgning
Har du gennemført en af disse uddannelser, kan du søge optagelse ved at henvende dig til skolerne – der er ingen speciel ansøgningsfrist. Du kan også søge gennem den koordinerede tilmelding (KOT). Her er ansøgningsfristen 1. juli.
Ansøgning til uddannelsen kan hentes på optagelse.dk
KAN JEG DRIVE DET ENDNU VIDERE?
Maskinmesteruddannelsen har et væsentligt element af ledelse i sig, og du vil derfor have gode muligheder for at gøre videre karriere i Det Blå Danmark.
Videreuddannelse
- Master i Transport og Maritim Management. Har du valgt den maritime del af uddannelsen, kan du udvide dine kompetencer på Syddansk Universitet i Esbjerg. Uddannelsen kører på deltid over 2 år. Læs brochuren her eller læs mere på sdue.sdu.dk
- Teknisk diplomuddannelse. De tekniske diplomuddannelser (TD) kvalificerer dig til at tage ansvar for teknisk relaterede funktioner inden for områder som el, miljø, kemi, maskinteknik, parkanlæg, byggeri, innovation og vedligehold. Læs mere på vidar.dk
Flere nyttige links: