Det Blå Danmark
Færgerederier sejler fremgang hjem

D.12-02-2009
De to færgerederier på Hirtshals Havn, Fjord Line og Color Line, har opnået stor fremgang. Dermed bidrager de til Hirtshals’ position som Danmarks og måske hele Europas port til Norge.

Færgerederiet Fjord Line har i øjeblikket fire ugentlige afgange mellem Hirtshals, Stavanger og Bergen med færgen »Bergensfjord«, mens Color Lines SuperSpeed-færger 1 og 2 hver især har to daglige afgange mellem Hirtshals, Larvik og Kristiansand.

Dermed er havnebyen på det nordvestlige hjørne af Vendsyssel godt på vej til med rette at blive kaldt Danmarks og måske hele Europas port til Norge. I hvert fald har de to rederier oplevet en markant fremgang, skriver transporttidende.dk.