Det Blå Danmark
Nyt skibsdesign sparer brændstof

D.11-03-2011

Nyt skibsdesign sparer brændstof
Rederiet Norden har ændret i designet på to nye skibe og skærer 11 pct. af brændstofforbruget – og dermed også af CO2-udslippet. Der er store forventninger til det nye skibsdesign, som forventes at kunne tjene sig ind i løbet af fire år. En større hovedmotor og en større propel – det er den enkle opskrift på, hvordan Norden i samarbejde med Jiangmen Nanyang Shipyard samt Bestway Marine Engineering og Stone Marine Propulsion har modificeret et skibsdesign på to handysize-skibe, som skal leveres 2011/12. Det er Alex Hjortnæs fra rederiets nybygningsafdeling, der er manden bag modifikationen. ”Vi udnytter princippet om, at en stor propel, der drejer langsomt, har en større effektivt end en lille propel, der drejer hurtigt”, fortæller han.