Det Blå Danmark
HF-søfart

Ung med saltvand i blodet og mod på livet? Drømmer du om en karriere i Det Blå Danmark? Så er HF-søfart måske noget for dig – en ungdomsuddannelse der kombinerer en grundlæggende søfartsuddannelse med en gymnasial ungdomsuddannelse.

Læs mere og få svar på dine spørgsmål: 


HVAD BLIVER JEG?

HF-søfart er ikke et job i sig selv, men med en HF-søfartseksamen er du klar til at stikke til søs som enten ubefaren skibsassistent eller aspirant. Du bliver en del af besætningen og deltager i det daglige arbejde om bord. Når skibet sejler, vil en del af din arbejdstid foregå på skibets kommandobro.

Som med de ’rigtige’ søfolk vil din arbejdstid blive tilrettelagt, så du har lige lang tid ude som hjemme – f.eks. en måneds arbejde efterfulgt af en måneds ferie.


HVILKEN PERSONLIGHED KRÆVES?

I Det Blå Danmark kan du få hele verden som arbejdsplads, hvis du ønsker det. HF-søfart er et godt sted at begynde, og med den rigtige faglige og personlige indstilling, er du godt på vej.


HVORDAN ER UDDANNELSEN SKRUET SAMMEN?

Opbygning
HF-søfartsuddannelsen varer 3 år med uddannelsesstart ca. 1. august.

Fag
På den maritime del får du undervisning i bl.a. navigation, vagttjeneste, skibsteknik og brandbekæmpelse. På HF-delen undervises i bl.a. dansk, kulturfag, matematik, fysik og billedkunst.

Skoler
Du kan tage HF-søfart på disse skoler:

Løn
Indtil du kan få SU, får du en støtte fra Søfartsstyrelsen på ca. 2700 pr måned. Når du fylder 18 år, får du SU. I sejladsperioderne får du overenskomstmæssig løn.

Erhvervspraktik
Læs mere her.


HVAD GØR JEG NU?

Ser du HF-søfart som din vej ind til en masse spændende oplevelser og muligheder i Det Blå Danmark? Og har du folkeskolens 10. klasses afgangseksamen og et almindeligt godt helbred.

Så klik på en af skolerne i listen herover og send en ansøgning.


KAN JEG DRIVE DET ENDNU VIDERE?

Med en HF-søfart får du adgang til de videregående uddannelser – HF-søfart er en fuld HF-eksamen, eller du kan vælge at starte en egentlig karriere til søs – som f.eks. styrmand/skibsførermaskinmester eller skibsofficer.

Klik dig rundt på hjemmesiden og læs om dine mange muligheder.


Flere nyttige links:



 

HF-Søfart